Spærrede motorvejen
Motorring 3 blev spærret mens politiet undersøgte området

Torsdag aften spærrede Københavns Vestegns Politi Motorring 3 i nordgående retning fra Klausdalsbrovej til frakørsel 19 ved Buddingevej.

Politiet var til stede for at undersøge et ”strafbart forhold”, i forbindelse med et solo-uheld der eventuelt havde at gøre med et ræs eller lignende mellem to biler.

– En politipatrulje anholdt en 21-årig mand på stedet, som havde påkørt autoværnet med en bil og var på vej væk, på mistanke om narkokørsel. I samme forbindelse indgik anmeldelse om, at der skulle været skudt på stedet. Derfor blev motorvejen afspærret og undersøgt for spor, dog uden noget kunne understøtte, at der var skudt. Motorvejen blev åbnet, bilen fjernet og anholdte er siden løsladt, fortæller Københavns Vestegns Politi.

De hører gerne fra vidner som eventuelt måtte have oplysninger i sagen på 4386 1448.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top