annonce
Tak for ingenting
Det blev en dyr fornøjelse for borgerne i Gladsaxe, da Socialdemokratiet, SF, Radikale og Venstre på Christiansborg gik sammen om et nyt kommunalt udligningssystem.

Søren Søndergaard, MF, Enhedslisten

Det blev en dyr fornøjelse for borgerne i Gladsaxe, da Socialdemokratiet, SF, Radikale og Venstre på Christiansborg gik sammen om et nyt kommunalt udligningssystem. 25 millioner kr. om året, som nu skal hentes gennem en skattestigning eller velfærdsforringelser.

For Enhedslisten er der fornuft i, at de bedst stillede bidrager til de dårligst stillede. Og at alle borgere uanset kommune sikres et anstændigt minimumsniveau, når det f.eks. gælder områder som børnepasning, undervisning og ældrepleje.
Men det sikrer den aktuelle udligningsreform ikke. I stedet fastholder den et helt uigennemskueligt system, hvor f.eks. Horsens og Kolding, der begge har et beskatningsgrundlag pr. indbygger under landsgennemsnittet skal betale, mens den rigere nabokommune Vejle scorer kassen.

Samtidig fortsætter det såkaldte serviceloft, som groft sagt betyder, at hvis én kommune skal bruge flere penge, så skal andre skære ned.

Derfor foreslog Enhedslisten en afskaffelse af serviceloftet, så kommunerne får lov til at bruge deres egne penge. Men det blev afvist. Det samme blev vores ønske om at sikre kommunerne flere penge ved at øge beskatningen for de allerrigeste uanset hvilken kommune, de bor i.

Nu skal Gladsaxe så finde 25 millioner i et i forvejen presset budget. Forligspartierne fra SF til Venstre har påtvunget os et valg mellem at hæve skatten eller skære på velfærden. Det valg er ikke værd at takke for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top