Ud og dyrke idræt
Nye retningslinjer for udendørsidrætten

Kulturministeriet har udarbejdet nye retningslinjer for udendørs idræt. De indebærer blandt andet en tilladelse til visse former for idræt med kropskontakt. Det skriver Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) i en pressemeddelelse.

Af retningslinjerne fremgår det, at sports- og idrætsaktiviteter som eksempelvis fodbold og håndbold må afvikles med kropskontakt, hvis der samtidig er ekstra stor opmærksomhed på de øvrige anbefalinger om eksempelvis hygiejne og andre tiltag for at undgå smittespredning, tilføjer de to organisationer.

Kulturministeriet skriver i en pressemeddelelse, at idrætsforeningen/-faciliteten forud for genåbning skal sikre, at rammerne for at efterleve alle sundhedsmyndighedernes vejledninger vedrørende afstandskrav for den enkelte, hygiejne med videre er på plads. Der skal samtidig være fokus på deltagerantal (max 10 personer) og mindst to meters afstand ved aktiviteter i bevægelse og med kraftig udånding.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top