annonce
Væk med plastposer
Stofposer-syet-af-et-gammelt-banner-fra-biblioteket.jpg
Stofposer syet af gammelt banner fra biblioteket. Foto: Privat.
Projekt med at sy stofposer der skal erstatte plastposer på biblioteket fortsætter nu

– Vi er virkelig glade for, at vi kan fortsætte vores projekt med at sy poser, så vi kan komme af med plastposerne på biblioteket, siger Esben Fjord, leder af Udviklingsafdelingen på Gladsaxe Bibliotekerne, om det store poseprojekt, som Telefonfabrikken, RepairCafé Gladsaxe og Gladsaxe Bibliotekerne tog hul på i februar.

For at mindske plastikforbruget skal 2.000 stofposer erstatte plastposerne på Gladsaxe Bibliotekerne. Stofposerne sys af tekstiler indsamlet på biblioteket og kasserede materialer fra Berendsen, og indtil coronaen ramte, så var det frivillige i RepairCafé Gladsaxe, som syede på livet løs.

Telefonfabrikken og Gladsaxe Bibliotekerne har blandt andet brugt lukkeperioden på at finde ud af, hvordan projektet kunne genoptages under nuværende forhold.

Det betyder at alle, der har en symaskine hjemme kan være med til at sy poser. Man kan hente en pakke med tilklippet stof og syvejledning på Telefonfabrikken. Alle retningslinjer for at mindske smitte er overholdt og pakken har været i karantæne inden man kan få den, ligesom de færdigsyede poser kommer i karantæne inden de pakkes ud igen.

Vil du være med til at sy, så kan læse på telefonfabrikken.dk hvordan du kan hente en sypakke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top