Corona æder Gladsaxestrategien
Kort efter seneste kommunevalg vedtog byrådet Gladsaxestrategien med afsæt i Verdensmålene. Venstre kunne som eneste parti i byrådet ikke stemme for borgmesterens prestigeprojekt, fordi vi forudså, at strategiens stærke ideologiske træk ville gøre det svært at tage hensyn til borgernes faktiske behov. Det har tiden givet adskillige eksempler på.

Henrik Bach Mortensen, byrådsmedlem (V)

Kort efter seneste kommunevalg vedtog byrådet Gladsaxestrategien med afsæt i Verdensmålene. Venstre kunne som eneste parti i byrådet ikke stemme for borgmesterens prestigeprojekt, fordi vi forudså, at strategiens stærke ideologiske træk ville gøre det svært at tage hensyn til borgernes faktiske behov. Det har tiden givet adskillige eksempler på.

Senest vedtog økonomiudvalget (uden Venstres stemmer) at sætte gang i en ny Kommuneplan med udgangspunkt i den allerede dybt forældede og uaktuelle Gladsaxestrategi. Strategien er aldeles uforberedt på og nævner slet ikke den helt nye situation med Corona. Byrådet klumper fortsat boliger og mennesker sammen uden hensyn til behovet for mere luft mellem os. Byrådet bekæmper fortsat individuel biltransport, selvom Corona truer mulighederne for at rejse med S-tog, bus og netbane.

I de seneste uger har vores ældre, demente og handicappede – selv under Corona – også mærket konsekvenserne af Gladsaxestrategien, da Byrådet vedtog, at man ikke ville garantere et frit madvalg på trods af løfterne i kommunens fine Værdighedspolitik.

Der er bestemt ikke noget galt i at lægge en strategi eller i at arbejde for Verdensmålene. Men det er helt galt når både strategi og Verdensmål anvendes som begrundelse for ikke at gøre det rigtige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top