Detailsalg og forbrugertillid stiger
Lille stigning i detailsalget i april trods tiltag mod coronavirus. Forbrugertilliden stiger forsigtigt

– Korrigeret for prisudvikling, sæsonudsving og effekten af handelsdage steg detailsalget 0,4 pct. i april efter det betydelige fald i marts. På trods af stigningen ligger omsætningen i detailbranchen dermed stadig betydeligt under det normale niveau, fortæller Danmarks Statistik.

Der er således grund til forsigtig optimisme for detailshandlen. Virksomhederne i de fire erhverv, industri, bygge & anlæg, service og detailhandel fortæller stadig, at de er markant påvirkede af krisen. Dog er tendensen faldende i maj, i forhold til april.

Den samlede forbrugertillid lå i maj på minus 8,8 mod minus 11 i april. Den har været i minus under hele coronakrisen, for første gang siden 2013 (udover et lille minus i december 2016).
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top