En kasse mundbind, tak
Priser og antallet af solgte mundbind ad gangen på apotekerne varierer, så det kan godt betale sig at spørge sig for

Da Gladsaxe Bladets udsendte medarbejder i sidste uge skulle købe nogle mundbind, var beskeden fra flere af de lokale apoteker at man kun kunne købe en kasse med 50 mundbind af gangen – og at kassen kostede 750 kroner.

Da Gladsaxe Bladet ringede rundt, var det dog også muligt at købe 5 mundbind for 100 kroner.

Lægemiddelstyrelsen oplyser til Gladsaxe Bladet, at der ikke forbud mod at sælge færre mundbind ad gangen end 50, så længe pakningen er ubrudt. Ifølge rejserådene på politi.dk skal man ”som rejsende bære kirurgisk mundbind fra det øjeblik, man træder ind i terminalerne, ombord på flyet, og indtil man forlader terminalerne igen efter ankomst”, så der er ingen vej uden om mundbindene på flyveturen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derimod ”ikke, at raske, som bevæger sig rundt i samfundet i al almindelighed anvender mundbind, da det er usikkert, om det har en effekt på smittespredningen i det offentlige rum”. pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top