Giv vores børn læ for sol og regn
Da jeg fredag afleverer min fireårige datter Marianne i børnehaven, er den rødstribede pavillon pist borte. Den pavillon de mange børn er stimlet sammen under, når de i al slags vejr har været udenfor fra morgen til eftermiddag siden institutionerne åbnede dørene d. 16. april.

Christina Rittig Falkberg, Medlem af Byrådet for Radikale Venstre

Da jeg fredag afleverer min fireårige datter Marianne i børnehaven, er den rødstribede pavillon pist borte. Den pavillon de mange børn er stimlet sammen under, når de i al slags vejr har været udenfor fra morgen til eftermiddag siden institutionerne åbnede dørene d. 16. april.

Den sidste måned har været forholdsvis tør. Heldigvis for det. Men pavillonen skærmer ikke bare mod regn, den skærmer også de små børn mod en stærk sol. På den del af legepladsen, hvor min datters gruppe opholder sig, er der ikke meget skygge. Hvordan ville vi have det, hvis vi skulle opholde os i direkte sol syv timer i streg?

Pavillonerne er fjernet på grund af bureaukratisk bøvl om dispensationer og byggesagsbehandling. Til historien hører naturligvis, at afstandkravene for børnehusene er fjernet, og børnene må komme indenfor igen. Men sundhedsmyndighederne anbefaler stadig, at holde dem i faste grupper udenfor og gerne i zoner. Og vi forældre skal stadig aflevere og hente udenfor. Derfor giver det mening for den daglige organisering, at være ude det meste af tiden. Men det kræver læ for sol og regn. Hvis ikke vi kan slå telte og pavilloner op igen, må det næstbedste vi kan give vores børn og institutioner være store sejl, så deres hverdag udenfor glider bedste muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top