Gode coronanormeringer
Pædagoger mener at normeringerne i daginstitutionerne har været bedre end normalt

Fire ud af ti pædagoger på landsplan er enige i, at normeringen i 2. fase af genåbningen har været bedre end normalt, viser en undersøgelse foretaget af BUPL mellem 31. maj og 11. juni. I Gladsaxe var over halvdelen af pædagogerne enige, og i kommunens vuggestuer og børnehaver var det næsten seks ud af ti.

Samtidig mener næsten 9 ud af 10 af pædagogerne på landsplan, at der har været bedre tid til at tage sig af det enkelte barn og 8 ud af 10 at der har været færre konflikter mellem børnene. BUPL mener at noget af forklaringen på dette kan skyldes man flere steder stadig har ansat ekstra personale til at dække mindre børnegrupper.

Flere af pædagogerne i undersøgelsen påpeger at en anden forklaring er, at de ikke for tiden skal til møder og lave administrativt arbejde, uden at bliver dækket ind på stuen. pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top