Ikke inddraget
Ikke-inddraget-COLOURBOX42366146.jpg

Depressed woman sit on couch feel desperate heartbroken suffer from breakup relationships end, stressed female cover head with hands crying sorrow grieve hear bad news, having problems

En stor del af de unge føler sig generelt godt inddraget i sagsbehandlingen, men der er dog også grupper blandt de unge, som oplever det modsatte. Foto: Colourbox.
De mest udsatte unge føler sig ikke inddraget, når kommunen behandler deres sag, siger ny undersøgelse. Gladsaxe Kommune er dog godt på vej, mener formanden for Børne- og Undervisningsudvalget

En ny undersøgelse, lavet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, viser blandt andet at unge med dårlig mental trivsel eller psykiatriske diagnoser føler sig mindre inddraget i sagsbehandlingen end de øvrige deltagere.

Undersøgelsen viser, at en stor del af de unge generelt føler sig godt inddraget i sagsbehandlingen, men der er dog også grupper blandt de unge, som oplever det modsatte.
– Unge, der trives dårligt psykisk eller har en egentlig psykiatrisk diagnose, eller som har skoleproblemer i form af fx højt fravær, oplever således i mindre grad, at de bliver inddraget i sagsbehandlingen, fortæller VIVE.

Dette er problematisk, da tidligere forskning har vist at de unge, der har flest udfordringer, ofte også har færrest ressourcer til at samarbejde med deres sagsbehandler – og at nogle sagsbehandlere under tidspres måske prioriterer de unge, der er lettest at inddrage, tilføjer man.

De unge har, ifølge serviceloven, ret til at blive inddraget i kommunens behandling af deres sag. Deres holdning skal desuden høres, og de skal have indflydelse på beslutningerne.

Hyppig kontakt og få skift
Ifølge undersøgelsen er det under halvdelen af de unge der oplever at de har indflydelse på, hvor og hvornår de skal mødes med deres sagsbehandler, hvad der skal tales om, og hvad der besluttes i deres sag. De fleste oplever dog, at sagsbehandleren altid spørger til deres holdning, før der træffes en beslutning, og at deres holdning er vigtig for sagsbehandleren.

– De unge, der føler sig mest inddraget i kommunens sagsbehandling, er dem, der ved, hvem deres sagsbehandler er, som har relativt hyppig kontakt til vedkommende, og som har oplevet få eller ingen sagsbehandlerskift i de seneste år. Den indsigt er væsentlig i en situation, hvor det specialiserede børne- og ungeområde i mange kommuner er præget af stor udskiftning i sagsbehandlere, og hvor mange sagsbehandlere kan opleve et tidspres, der vanskeliggør opbygningen af tætte relationer til den enkelte udsatte unge, konkluderer VIVE i rapporten.

Ingen tal, men godt på vej
Ifølge formanden for Børne- og Undervisningsudvalget, Claus Wachmann (B), har man i Gladsaxe ikke tal på, hvor ofte udsatte unge i Gladsaxe mødes med deres sagsbehandler eller hvor mange sagsbehandlerskift, de unge skal igennem. Man har heller ikke undersøgt, om unge med dårlig mental trivsel eller psykiatriske diagnoser føler sig mindre inddraget i sagsbehandlingen i Gladsaxe.

– Men forvaltningen estimerer at de udsatte børn mødes med deres sagsbehandler i snit cirka en gang om måneden. Mange børn har derudover kontaktperson etcetera som de mødes oftere med, det kan være flere gange om ugen. Og vi ved at mere end 70 procent af dem der har en børnesag føler sig hjulpet, fortæller Claus Wachmann.

I forhold til sagsbehandlerskift har kommunen igangsat en række tiltag for at reducere dette.

– Vi har tilført området markant flere midler for at reducere antal sager per sagsbehandler for at få en bedre sagsbehandling, og for at sikre at sagsbehandlerne kan komme tættere på de børn og unge de hjælper. Vi er nu nede på at hver sagsbehandler har 25 sager. Selvom vi gør meget for at reducere sagsbehandlerskift, går folk heldigvis stadig på barsel, bliver syge og nogen vil finde andet arbejde. Derfor er det vigtigt for mig at vi bliver bedre til at overdrage sager, så udsatte børn og unge ikke føler de skal starte forfra når de får en ny sagsbehandler, fortæller Claus Wachmann.

Samtidig forsøger Gladsaxe Kommune, ifølge Claus Wachmann, at sikre, at de udsatte unge med dårlig mental trivsel eller psykiatriske diagnoser bliver, og føler sig, inddraget i kommunens behandling af deres sag, som Serviceloven siger at de har ret til.

– Det er hjerteblod for mig, i særdeleshed for udsatte børn og unge. Vi er som kommune underlagt en god lovgivningsmæssig ramme der desværre let bliver bureaukratisk. Indenfor den ramme er det min ambition at vi går fra sagsbehandling til børneperspektiv, så sagsbehandleren i samarbejde med den unge ser problemer og løsninger fra den unges side. Blandt andet ved at formulere handleplaner i et sprog den unge kan forholde sig til. Vi er heldigvis godt på vej, men vi skal blive endnu bedre, tilføjer han.

Gladsaxe Bladet har kontaktet VIVE, for at høre om de kunne trække nogle Gladsaxe-specifikke tal fra undersøgelsen, men dette var ikke praktisk muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top