annonce
Nyt liv til biblioteket i Høje Gladsaxe
Faldende besøgstal, utrygge adgangsforhold og triste lokaler. Det har været situationen for lokalbiblioteket i Høje Gladsaxe gennem al for lang tid.

Lise Tønner (Udenfor parti), medlem af KFIU, Gladsaxe Byråd

Faldende besøgstal, utrygge adgangsforhold og triste lokaler. Det har været situationen for lokalbiblioteket i Høje Gladsaxe gennem al for lang tid. Vi har i Kultur-, Fritid- og Idrætsudvalget (KFIU) været meget opmærksomme på problemerne og længe ledt efter en god løsning. Og nu er der endelig godt nyt. I løbet af nogle måneder vil biblioteket nemlig kunne rykke om på den anden side af centeret og dermed blive langt mere synligt og tilgængeligt og trygt at færdes i. Med nye og større lokaler vil der kunne skabes langt bedre mulighed for kulturelle aktiviteter, foredrag, mødesteder, faciliteter for foreninger, klubber, frivillige – samtidigt med at det stadig er et bibliotek for bydelen.

For at at det nye bibliotek skal blive en succes, er der brug for ideer og ønsker fra alle jer, der allerede bruger eller kunne tænke jer at bruge biblioteket fremover. Der vil derfor – så snart COVID-19 situationen tillader det – blive arrangeret en inddragende proces for borgere og foreninger. Jeg håber rigtig mange vil have lyst til at deltage i arbejdet med at skabe et fantastisk nyt bibliotek, som både børn, unge, ældre og familier vil bruge flittigt.

Og som borger i lokalområdet vil jeg glæde mig særligt meget til Høje Gladsaxe bibliotekets nye, lokale og engagerende liv!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top