Virtuelle grundlovstaler
Grundlovsdagsflag-2020.jpg
Selvom grundlovstalerne foregik online, blev Dannebrog stadig hejst ude i virkeligheden. Foto: Peter Kenworthy.
Flere af byrådspolitikerne fejrede grundlovsdag med de sædvanlige taler. I år foregik det dog virtuelt

Danmark har ikke en egentlig nationaldag, ligesom det kendes fra lande som Norge, Tyskland, Sverige, USA, Zambia og Thailand. Og så lidt alligevel. For 5. juni, hvor Danmark fik sin første egentlige grundlov, fejres hvert år med politiske taler på grundlovsdag. Også i Gladsaxe.

Grundloven er det danske demokratis fundament. Den beskriver blandt andet borgernes rettigheder og pligter, for eksempel i forhold til personlig frihed og ytringsfrihed, samt hvordan landets øverste magt deles mellem en lovgivende, udøvende og dømmende magt. I næsten 200 år, inden indførelsen af grundloven, havde Danmark nemlig en enevældig konge.

Alligevel har grundloven, gennem tiderne, været til diskussion. Eksempelvis da den ikke i første omgang sikrede stemmeret til kvinder (dette kom først i 1915). På grund af dens gammeldags sprogbrug. Eller fordi den beskriver at den udøvende magt ligger hos kongen (§3), at man ikke på grund af sin tro kan fratages rettigheder som andre har (§70), eller i forhold til afgivelse af suverænitet til ”mellemfolkelige myndigheder” som EU (§20).

En anderledes dag
I ly af coronakrisen blev grundlovsdag fejret på en lidt anderledes måde end vanligt, nemlig virtuelt. Også en del af byrådsmedlemmerne i Gladsaxe holdt online-taler.
Serdal Benli (F) fortalte at vi har al god grund til at være stolte af vores grundlov, der har givet os et af verdens bedste demokratier.

– Markeringen af dagen er vigtig, fordi vores lovfæstede rettigheder ikke må tages for givet. De er ikke en selvfølge alle steder på kloden, og vi ser at de bliver udfordret – også̊ herhjemme, sagde han i sin tale.

Astrid Søborg (V) opfordrede os til at deltage i lokaldemokratiet.

– Rigtig politik, det er det vi laver herude i kommunerne, der hvor vi er tæt på borgerne. Og folkestyret og demokrati er noget der vokser frem nedefra. Vi skal have et levende og folkeligt folkestyre, og det har vi kun hvis vi blander os, fortalte hun i sin tale.

Lars Abel (C) mente at vi i denne tid er blevet mindet om vores skrøbelighed som samfund og enkeltindivider.

– Sundhed er tæt forbundet med naturen og klimaet omkring os. Vi skal fortsat yde en stor indsats for at styrke klimaet. Vi skal fokusere på vores grønne værdier i dagligdagen. Det gælder ikke mindst i Gladsaxe, hvor vi skal arbejde endnu mere aktivt for at bevare de naturværdier og grønne åndehuller, som omgiver os, pointerede han.

Borgmester Trine Græse (A) mente at det er under kriser som den nuværende, at vores velfærdssamfund skal stå sin prøve.

Samt at krisen vil forandre vores måde at se tingene på og få os til at finde en ny normal, hvor medarbejderne eksempelvis kan blive hjemme hvis de eller børnene er småsløje, og hvor der skal flere busser og tog til, så vi ikke skal stå som sild i en tønde.

Og Christina Rittig Falkberg (B) mente at vores vigtigste opgave er at bringe vores børn godt på vej. Især de børn der kæmper med tung, social arv. Samt at et stabilt hjem og dygtige pædagoger og lærere spiller en afgørende rolle i børns liv.

En anden tid
Danmarks grundlov fejrer som bekendt indførelsen af den første danske grundlov, 5. juni 1849. Og dengang var Gladsaxe et helt anderledes sted at bo, end den kommune vi kender i dag.

– Bagsværd var i 1850 en landsby med 15 gårde og 577 indbyggere. Mange var jordløse, hvorfor det også var nødvendigt for kvinderne at arbejde, så familierne kunne klare sig. Landsbyen fik derfor i 1861 sit første asyl (daginstitution). I 1873 åbnede den første købmand, og i 1906 fik Bagsværd egen togstation, kan man læse i Trap Danmarks bog om Gladsaxe Kommune.

Befolkningstallet i Gladsaxe lå i alt på omkring 1.500, og det var først efter århundredeskiftet at Gladsaxe for alvor begyndte at udvikle sig fra landbrugssamfund til det bysamfund vi kender i dag.
I 1841 blev Gladsaxe-Herlev Sognekommune oprettet, og først i 1909 blev Gladsaxe en selvstændig kommune. Samme år kom elektriciteten til Søborg og Bagsværd (og et par år senere til Mørkhøj og Gladsaxe). I 1909 lå kommunens skatteindtægter på omkring 65.000 kroner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top