Arkitektur der dur
Toppen-maskiner.jpg
Gammel arkitektur giver plads til nyt. Her er Toppen i Søborg blevet revet ned. Foto: Peter Kenworthy
Arkitekturpolitik skal være levende og mangfoldig. Det lykkes ikke altid

Man siger at skønhed afhænger af øjnene der ser – nok lidt en sandhed med modifikationer, men hvis det står til troende må det også gælde for arkitektur.

I Gladsaxe kan man finde alt fra funktionalistiske bygninger som Høje Gladsaxe, og bevidst bæredygtigt nybyggeri som Bagsværd Skole, til mere finkulturelle arkitektoniske bygningsværker, som Utzons Bagsværd Kirke og mere klassiske bygninger som Gladsaxe Kirke.

I en intern evaluering af Gladsaxe Kommunes arkitekturpolitik, som blev drøftet i Bystrategisk Råd, kan man læse, at arkitekturpolitikken har haft en afsmitning på de nyere lokalplaner og helhedsplaner, og at der stilles flere krav i dag end for 10 år siden.

– Der er en styrket dialog med bygherrer generelt i erhvervskvartererne og gennem BID. Dialogen har haft tyngde på temaer som f.eks. trafik og mobilitet, men ikke i særlig stor udstrækning på arkitektonisk kvalitet, står der dog i evalueringen.

Man kan også læse at bylivet står stærkt, og at GladsaxeLiv har været et godt udgangspunkt for et tværgående blik på byliv og byrum, mens kulturarv, byen og bydelenes identitet og byens sammenhæng står svagere.

Behov for levende byliv
I 2015 vandt Gladsaxe Kulturministeriets Arkitekturpris for bedste kommunale arkitekturpolitik. Politikken er blandt andet et slags inspirationskatalog over gode eksempler på arkitektur i Gladsaxe, kan man læse på kommunens hjemmeside.

I arkitekturpolitikken kan man læse, at der er behov for flere steder, hvor det levende byliv med plads til alle kan udfolde sig. Her er blandt andet det ”nye” Søborg Torv, Tobaksfabrikken og Bibliotekslegepladsen, samt den planlagte profillegeplads i Mørkhøj, eksempler at dette forsøges udlevet på.

I arkitekturpolitikken kan man også læse, at arkitektur og planlægning skal give plads til mangfoldighed, som tager udgangspunkt i de lokale værdier. Samt at en variation af byggerier fra forskellige tider og arkitektoniske strømninger er en af Gladsaxes væsentligste kvaliteter.

– De kulturhistoriske spor giver byen identitet og minder os om vores fælles historie. Derfor er det vigtigt at bevare og udvikle de bebyggelser og miljøer, som har kulturhistorisk værdi, tilføjes det.

Hvad der har kulturhistorisk værdi, og hvad der giver plads til mangfoldighed, afhænger nok også af øjnene der ser.
Men i denne sammenhæng kan det synes ude af tråd med arkitekturpolitikken, at man inden for de senere år, vil eller har revet nogle af de ældre eller lidt skæve bygninger, som findes i Gladsaxe ned. Heriblandt gamle Bagsværd Kirke og gamle Gladsaxe Skole, eller de bygninger der husede Toppen og Music Key på Søborg Hovedgade.

Eller at der bliver bygget forholdsvis tæt og massivt i forbindelse med nybyggerier, såsom på Vadstrupvej eller i Gyngemosen.

1 kommentar om “Arkitektur der dur”

  1. Janus Heisterberg siger:

    Jeg kunne ikke være mere enig.
    Det er dog noget af en tilsnigelse at der i billedteksten antydes, at byggeriet der har erstattet toppen skulle have noget med arkitektur at gøre. Det nye hus er meget lukket, uskønt og harmonerer dårligt med de øvrige bygninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top