Besøg i plejeboligen
Pårørende kan nu frit besøge udendørsarealer og indendørs i den enkelte plejebolig

– Fra torsdag den 2. juli kan der som udgangspunkt frit aflægges besøg på både ude- og indendørs arealer på plejehjem, i plejeboliger og på aflastningspladser samt sygehuse og klinikker. Påbuddene udstedt af Styrelsen for Patientsikkerhed 11. juni er derfor ikke længere gældende, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.

I Gladsaxe betyder dette også at Kildegårdens café åbner med ind- og udgang fra haven og med begrænsede antal pladser, samt at fysioterapi og seniorfitness på Gyngemosegård, Bakkegården og Møllegården genoptages – dog med færre maskiner på grund af afstandskrav.

Gladsaxe Kommune pointerer at det fortsat ikke vil være muligt at opholde sig på fællesarealerne, samt at man fortsat som besøgende skal medbringe egne drikkevarer.

Der kan dog senere ske en tilbagerulning af åbningen af besøg, hvis det samlede smittetal i Gladsaxe pludselig stiger eller hvis der sker lokale udbrud, tilføjer Gladsaxe Kommune.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top