Cykelaktiviteten stiger igen – også i Gladsaxe
Cykler-1.jpg
Cyklerne er tilbage i Gladsaxe. Foto: Peter Kenworthy
Nedlukningen af Danmark i marts fik københavnernes cykel-aktivitet til at falde med hele 85%, men i de seneste uger er der igen kommet langt flere cykler på cykelstierne

Niveauet ligger stadig under tiden før krisen. I flere byer i Sverige og Tyskland er brugen af cyklen tværtimod steget markant under krisen, da cyklen ses som et sikkert alternativ til offentlig transport.
Det viser nye tal fra Hövding, som har indsamlet køredata fra mere end 22.000 cyklister over hele Europa. Data fra teleselskaberne har givet værdifulde oplysninger til myndighederne om borgernes bevægelsesmønstre og tilslutning til retningslinjerne under corona-epidemien.
Nu viser nye data fra Hövding, der står bag den populære airbag for cyklister, hvordan nedlukningen medførte en stor nedgang i pendling på cykel, men også at cykling nu er accelereret – og endda er øget i flere byer.
-Gennem vores data kan vi tydeligt se, hvordan forskellige lande og byer er blevet påvirket på forskellige tidspunkter, og hvordan cyklerne helt stoppede med at køre i nogle byer. Nu er vi glade for at se, hvordan for eksempel København, Hamborg og endda Stockholm er startet igen og er i gang med virkelig høj aktivitet, siger Hövdings adm. direktør, Fredrik Carling ifølge en pressemeddelelse.
Datatallene bygger på kørselsoplysninger fra mere end 22.000 cyklister i Europa, der bruger Hövdings app, og dermed bidrager med værdifulde og anonyme data om deres kørselsmønstre.

Ikke på normalt niveau endnu
København, og herunder Gladsaxe, hvor mange borgere cykler hver dag, er den ubestridte cykelhovedstad i Norden, faldt den samlede cykelaktivitet med hele 85 pct. fra før nedlukningen den 11. marts til ugerne efter.
I takt med genåbningen af Danmark er antallet af cykelture siden steget markant, men det er dog fortsat kun på 65 pct. af niveauet fra før nedlukningen. Det kan hænge sammen med, at mange fortsat arbejder hjemme eller er på ferie og dermed ikke har deres daglige cykeltur til og fra arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top