Ny kæmperestaurant i Søborg har plads til 350 gæster
Catalina.jpg
Catalina er en af de 20 tjenere, som skal give de sultne gæster en god oplevelese i Restaurant Vert på Gyngemose Parkvej 74. Foto: Henrik Hvillum.
I mandags fik Gyngemosen en ny restaurant, som satser stort. Hele 350 gæster er der plads til hos Restaurant Vert på Gyngemose Parkvej 74

Under Gladsaxe Bladets besøg var der fuld gang i klargøringen og renoveringen af det store lokale, så det kunne stå fint og klart til den store åbningsdag.
Menukortet er mildt sagt varieret, så der er noget for enhver smag. Alt fra sushi til flæskesteg kommer til at stå klar til de sultne gæster på den velasorterede buffet. Kort sagt det bedste udvalg fra snart sagt hele verden.
– Vi ville gerne ligge et sted, hvor der er store lokaler og hvor folk har nemt ved at parkere. Det kan de ikke inde midt i Københavns centrum, så det er en stor fordel for os her, siger Jens Hyllei fra Restaurant Vert til Gladsaxe Bladet.
Faktisk er lokalerne indrettede til hele 500 personer, men på grund af coronakrisen skal der eksempelvis være støre afstand mellem både gæster og borde. Skulle situationen normalisere sig, regner Restaurant Vert med at kunne udvide kapaciteten, lige så snart der gives grønt lys fra myndighederne.
I alt er ca. 20 personer ansat, hvoraf ca. 7 – 8 tjenere er på ”gulvet” ad gangen, samtidig med, at 3-4 kokke er beskæftiget med at lave maden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top