Pas på i trafikken
Ambulance.jpg
Cyklister er den eneste trafikgruppe, med flere dræbte og tilskadekommende sidste år end i 2009. Foto: Peter Kenworthy
Flere eneulykker med dræbte i trafikken i 2019. Til gengæld er der færre tilskadekommende

199 personer mistede livet i trafikken sidste år. Det er flere trafikdræbte, end der har været i 2017 og 2018. Og i sammenligning med de foregående år var der usædvanligt mange eneulykker blandt dødsulykkerne. Næsten halvdelen af de dræbte i 2019 mistede livet i eneulykker eller frontalkollisioner, fortæller Vejdirektoratet, i forbindelse med at man offentliggjorde de endelige ulykkestal for sidste år.
Eneulykker og frontalkollisioner er de to hyppigste dødsulykker i Danmark, og de sker ofte på landevejen, hvor hastigheden er højere end i byerne, tilføjer Vejdirektoratet.
Til gengæld var der i 2019 et fald i antallet af tilskadekomne. I alt kom 3.076 personer til skade i trafikken, hvilket er færre registrerede tilskadekomne end på noget andet tidspunkt, siden Vejdirektoratet begyndte at føre ulykkesstatistikken i 1985.
Cyklister er den eneste trafikantgruppe, hvor der i dag er flere tilskadekomne og dræbte, end der var i 2009. Næsten 8 ud af 10 af de trafikdræbte var mænd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top