Biodiversitet og græspollen
Vild-med-Vilje.jpg
Vild med Vilje skal øge biodiversiteten og give flere naturoplevelser, og burde også give flere blomster og mindre græs på sigt, siger Gladsaxe Kommune. Foto: Peter Kenworthy.
Når kommunerne lader græsset stå hjælper det på biodiversiteten, men risikerer det at gå det ud over pollenallergikere?

Flere kommuner lader græsset vokse frit langs landeveje og på andre offentlige arealer for at give føde og levesteder til insekter. Det er en tendens som følger de senere års stigende fokus på at øge grønne områder og insektfremmende beplantning. Højt græs i blomst gør dog mennesker med pollenallergi syge, fortæller Astma-Allergi Danmark.

Når kommunerne lader græsset stå, har det betydning for mængden af græspollen i lokalområdet, og dermed også for pollenallergikernes symptomer.

– Højt, blomstrende græs langs landeveje og på andre offentlige arealer bidrager kun i mindre grad til biodiversiteten, hvilket ellers ofte er formålet med at lade det gro. Samtidig giver det store gener for landets mange græspollenallergikere. Arealer med vilde markblomster er derimod til gavn for både allergikere og insekter, tilføjer Astma-Allergi Danmark.

Op mod 500.000 danskere, der lider af græspollenallergi, og allergi over for græs viser sig ved høfebersymptomer, som for eksempel kløende øjne og tilstoppet næse.

Vokser vildt
Gladsaxe Kommune blev i maj en del af partnerskabet Vild med Vilje, hvor målet er at få vildhed og natur ind der hvor mennesker bor, skabe levesteder for planter og dyr, samt øge kendskabet til naturen – og dermed øge biodiversiteten.

Der er ti grønne områder, der helt eller delvist skal vokse vildt. I Rådhusparken er en del af græsplænen for eksempel sået til med blomster. Andre steder bliver der eksperimenteret med kun at klippe græs en gang om året for at fremme, at de vilde blomster kan spire frem.

– Vores ønske med projektet Vild med Vilje er at øge biodiversiteten og give borgerne mulighed for flere naturoplevelser i deres nærmiljø. Målet er i store træk, at vi på længere sigt får flere blomster og mindre græs til glæde for både insekter og græsallergikere. Nogle steder forsøger vi at slå græsset tidligere, mens vi andre steder eksperimenterer med færre og forskellige slåningstidspunkter. Vi har fået en enkelt henvendelse fra en borger med græsallergi, fortæller biolog i Naturteamet i Gladsaxe Kommune, Ayla Nurkan Gretoft.

Borgere, der har spørgsmål eller konkrete problemstillinger, er altid velkomne til at kontakte kommunen på natur@gladsaxe.dk tilføjer hun.

FAKTA
Cirka 60 procent af Danmarks samlede areal er opdyrket med landbrugsafgrøder, hvilket gør Danmark til et at de mest opdyrkede lande i verden. Antallet af insektarter falder blandt andet derfor kontinuerligt på grund af tab af levesteder.
Griber vi ikke ind, kan udviklingen i værste fald føre til en masseudryddelse af insekter om bare 100 år, siger Danmarks Naturfredningsforening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top