Der er også sparet på visionerne
Af Joakim Lemmé, medstifter og redaktør, Debatforum for ægte AB fans

Engang herskede AB i dansk topfodbold. Niveauet er i dag et helt, helt andet. Det er ganske beklageligt, men det er desværre en virkelighed for de grønne. Denne deroute er dog ikke dét, der nager mig som AB-fan mest.
Næh, det er desværre det faktum, at vi ingen målsætning har, og at vi ikke har haft en siden 2010. Vi er voldsomt bange for mysteriet, fremtiden og generelt det med at turde at drømme. Det er ganske forfærdeligt og godt visionsløst.
I stedet for at lave en seriøs målsætning for de næste par år, som nu er tilfældet i Aarhus Fremad – og til dels – FC Roskilde, så underlægger vi os som klub en økonomisk rationalitet. Af hvad det end måtte omhandle, så har vi som klub aldrig råd til nogen eller noget, og vi ville gå konkurs i morgen, hvis det ikke var for ledelsens jævnligt indskudte økonomiske kapital.
Jeg forstår ikke, at bestyrelsesformanden i vores klub, Torben Oldenborg, midt i sommerferien inden sæsonen 2017/2018, udmeldte ud af det blå, at AB gik efter oprykningen til 1. division – i og med at vi lige var nedrykket derfra.
Men nu i et par år har afvist en reel målsætning, hvor man i stedet, ville kunne komme med noget konkret og noget hvori, der indgik en god portion ræson.
Det vækker uro.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top