’Diskolys’ i stuen
Gladsaxesenderen lyste kraftigt ind i stuerne natten til torsdag. Fejlen er rettet

I februar holdt den 220 meter høje tv-mast Gladsaxesenderen, der står på Tinghøj, op med at blinke/lyse.

Torsdag aften/nat kunne dem der boede i nærheden af senderen så opleve det modsatte – at blinklysene var blevet kraftigere.

– Masten er begyndt at give diskolys i vores stue og soveværelse, fortalte Benjamin fra Søborg, som er en af de borgere som Gladsaxe Bladet har talt med.

Ifølge netværksoperatøren og Internet Service Provideren, Cibicom, der ejer antennen, er fejlen nu rettet.

– Man kører med stærkere lys om dagen, og et af lysene gik på dagslys om natten, fortæller Chief Operating Officer, Mette Slesvig, fra Cibicom.

– Vi sendte en mand ud i går, og fejlen er rettet, tilføjer hun.

Gladsaxesenderen blev sat i drift i 1955, som den første af i alt fire danske tv-sendere, der skulle sikre at danskerne kunne se tv.

Hvis man oplever  problemer med lysene i Gladsaxesenderen kan man henvende sig på cibicom.dk/support/driftskontakt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top