Efterår på biblioteket
Bibliotekernes efterårsarrangementer for september måned ligger klar

Og der er garanteret trygge rammer, et fokus på sundhedsmyndighedernes retningslinjer, fortæller Gladsaxe Bibliotekerne.

Børn kan blandt andet opleve udstillingen ”FarFar Flottenhejmer” baseret på bogen med samme titel samt både børneteater og det kreative, sjove og lærerige værksted Tirsdagstingen på Gladsaxe Hovedbibliotek.

September byder også på den årlige Golden Days-festival, der har temaet Forever Young, og der er også et foredrag gone wild for unge med titlen K.R.O.P. I den mere voksne ende af programmet befinder den danske rebelkirurg Eric Erichsen sig. Han fortæller om, hvordan man som privilegeret, dansk kirurg klarer hverdagen og arbejdet i den 3. verden, hvor der ofte må tænkes utraditionelt på grund af ressourcemangel.

Alle biblioteksarrangementer følger gældende retningslinjer, og da disse selvfølgelig kan ændre sig dag for dag, er det vigtigt at orientere sig om disse, inden du møder op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top