FC Bella vandt lørdag klubbens anden sejr ud af to mulige, 2-0 ude mod Taastrup FC i kvindesjællandsseriens pulje 1, på to mål i det sidste kvarter af henholdsvis Mie Woning og Josepine Gyldensted. Bagsværd BK’s serie 2-hold spillede 3-3 ude mod Allerød FK i serie 2. Oliver Borring Kjær scorede alle tre mål for Bagsværd – det sidste fire minutter inde i dommernes overtid.
Gladsaxe Heros serie 1-kamp lørdag mod B73-Herlev blev udsat på grund af et corona-tilfælde på Hero’s hold. Gladsaxe Hero melder at den pågældende spiller har det godt, ud over lidt forkølelse. IF Bytoftens serie 2-kamp i Glostrup er også udsat.