Forslag til budget
Borgmesteren har fremlagt sit forslag til budget 2021

Masser af anlægsprojekter, ro på skatteniveauet og en række effektiviseringer, der skal frigøre resurser til nye velfærdstilbud. Sådan ridser borgmesteren sit forslag til budget 2021 op i meget grove træk.
Dykker man lidt længere ned i forslagene, kan man læse om forslag der vedrører alt fra et samarbejde om trafikstøj, renere vand i Bagsværd Sø og elbusser, til mere pædagogisk personale i børnehusene, en legeplads på Radiomarken og flere medarbejdere på Kildegården.

Men også om sparede driftsomkostninger ved afvikling af børnehuse, øget brug af virksomhedspraktik og private løntilskud, samt reduktion i udgifter til eksterne konsulenter og at taksterne for de hjemmeboende ældres tøjvask hæves med 66 kroner per måned.

Den 25. august (efter redaktionens deadline) fik borgerne mulighed for at stille spørgsmål til borgmesteren om budgetforslaget på Facebook, 2. september førstebehandles budgettet i byrådet, og i midten af september indgås det endelige budget, som et flertal i byrådet har forhandlet sig frem til. pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top