Klimamål i fare
Varmt.jpg
Selvom sommerferien i Danmark ikke har været den varmeste, bliver temperaturen på verdensplan ved med at stige. Foto: Peter Kenworthy.
Vi kommer sandsynligvis over Parisaftalens mål om en 1,5 graders stigning inden for de næste fem år

Ifølge en ny rapport fra FNs Meteorologiske Verdensorganisation, WMO, er der en 20 procents risiko for at temperaturen i et af de kommende fem år vil være mere end 1,5 grader over det førindustrielle niveau, som er grænsen i den Parisaftale, som verdens ledere indgik i 2015.
Jordens gennemsnitstemperatur er allerede steget med over 1 grad, og den seneste femårige periode har været de varmeste fem år nogensinde målt.
– Mens COVID-19 har forårsaget en alvorlig sundhedsmæssig- og økonomisk krise, vil manglende handlen i forhold til klimaforandringer true menneskehedens trivsel, økosystemer og økonomier i århundreder, skriver WMO i en pressemeddelelse.
Samtidig viser et nyt studie, som tre DMI-forskere har medvirket til, og som blev publiceret i Nature Climate Change i sidste uge, at temperaturstigningen i Arktis nu er af samme størrelsesorden som istidens hurtige opvarmninger.
En rapport fra sidste år fra FN’s klimapanel, IPCC, vurderer at en stigning på 1,5 grader over det førindustrielle niveau sandsynligvis finde sted efter 2030, hvis udledningen af CO2 fortsætter på det nuværende niveau.
Stigningen vil blandt andet forårsage yderligere hedebølger, tørkeperioder og kraftige regnbyger, samt havstigninger og formindsket biodiversitet, tilføjer man.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top