Kvaliteten skal sikres på plejecentre
Sker der omsorgssvigt på plejecentrene i Gladsaxe Kommune? Det har vi ikke konkret anledning til at tro, men efter TV2’s dokumentar ”Plejehjemmene bag facaden” er vi nødt til at sikre os, at tingene ikke foregår eller kan foregå på plejecentre i Gladsaxe Kommune, som det gjorde på de plejecentre i Randers og Aarhus, som var del af udsendelsen.

Astrid Søborg, byrådsmedlem (V)

Sker der omsorgssvigt på plejecentrene i Gladsaxe Kommune? Det har vi ikke konkret anledning til at tro, men efter TV2’s dokumentar ”Plejehjemmene bag facaden” er vi nødt til at sikre os, at tingene ikke foregår eller kan foregå på plejecentre i Gladsaxe Kommune, som det gjorde på de plejecentre i Randers og Aarhus, som var del af udsendelsen. Fra Venstres side i byrådet vil vi på det kommende byrådsmøde bringe spørgsmålet op om kvalitet og tilsyn med plejecentrene og samarbejdet med de pårørende om beboernes trivsel.

Vi vil også spørge til mulighederne og ansvaret for sammen med personalet at sikre, at der holdes en korrekt standard i den personlige pleje af de ældre, der ikke kan selv, og at relationen og samtalen mellem personalet og beboere bæres af omsorg og professionalisme alene.
På Venstre-gruppens vegne, Astrid Søborg, byrådsmedlem, gruppeformand (V).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top