Lidt til børnene
Lunaogdenmagiskekrystal.jpg
Luna og Tjum på eventyr i ”Luna og den magiske krystal”. Foto: Angel Films.
Der er eventyrlig animeret familiefilm på programmet i denne uge i Bibliografen

I ”Luna og den magiske krystal” er vores lille hovedperson et ikke helt almindelig lille pindsvin. Energien er stor og fantasien lige lidt for levende. Selv elsker hun at fortælle historier med hende selv til alle, der vil lytte. Så da alle skovens dyr en dag opdager, at den magiske vandsten er forsvundet, og at skoven står over for en tørke, må Luna selvfølgelig træde til og vinde stenen tilbage fra bjørnekongen, der stjal den. Overfor hele skoven må Luna nu bevise, at hendes mod er lige så stort som fantasien i hendes mange fortællinger. Med sig på missionen har Luna sin ven, Tjum. Et frygtløst egern, der ikke altid er lige nemt at arbejde sammen med. De to helte må dog hurtigt lære at arbejde sammen som et hold, da de drager på eventyr!
”Luna og den magiske krystal” har premiere i Bibliografen torsdag 6. august.
Efter lidt tovtrækkeri ser det nu endelig ud til, at premieredatoen til den længe ventede ”Tenet” er faldet på plads. Christopher Nolans nyeste og delvist i Danmark optagede science fiction-epos rammer Bibliografen 26. august, og forsalget begynder 12. august ved både personligt fremmøde og på Bibliografens hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top