‘Lokallisten Gladsaxe’ ser dagens lys
Gladsaxes borgere får nu en politisk lokalliste. Lokallisten Gladsaxe, som er listens navn, er stiftet af os, Lise Tønner og Lene Svendborg, der i januar 2020 forlod den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Lene Svendborg og Lise Tønner, medlemmer af Gladsaxe Byråd

Gladsaxes borgere får nu en politisk lokalliste. Lokallisten Gladsaxe, som er listens navn, er stiftet af os, Lise Tønner og Lene Svendborg, der i januar 2020 forlod den socialdemokratiske byrådsgruppe. Det skyldtes dels stor uenighed om den politiske linje, som vi ikke mente havde nok fokus på kernevelfærden, medarbejdertrivsel og borgerinddragelse. Samtidigt oplevede vi i S-gruppen en topstyring, der gjorde arbejdsmiljøet yderst ubehageligt. Efter grundige overvejelser og positive tilkendegivelser fra mange Gladsaxeborgere mener, vi at der er både behov for og plads til en lokalliste, der kan varetage borgernes interesser lokalt i Gladsaxe, og som samtidigt kan være fri af partipolitiske dagsordener og bindinger.

Vi håber, at Gladsaxes borgere vil tage godt imod listen, og alle kan være sikre på, at vi vil arbejde benhårdt for at styrke de lokale forhold i samarbejde med borgerne.

Lokallisten Gladsaxe vil arbejde for at styrke kernevelfærden i kommunen og for at øge og forbedre borgerinddragelsen. Vi ønsker: At styrke børn og unges trivsel, en omsorgsfuld og respektfuld ældrepleje, en værdig behandling af arbejdsløse og syge, en mere omfattende borgerinddragelse, mere fokus på det kommunale arbejdsmiljø – mere tillid til medarbejderne, mere inddragelse og faglig anerkendelse, at give foreningslivet de bedste betingelser, trygge lokalområder for alle aldre, at bevare mere af det gamle, historiske Gladsaxe, færre nye, store boligbyggerier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top