Rådhuset burde flage med seniorflag
Uge 34 flages der med regnbueflag på rådhuset. Jeg mener det er politisk misbrug af offentlige bygninger.

Carsten Thrane, Søborg Hovedgade 203

Uge 34 flages der med regnbueflag på rådhuset. Jeg mener det er politisk misbrug af offentlige bygninger.
Som udgangspunkt diskriminerer vi naturligvis ikke homoseksuelle her i Gladsaxe, og homoseksuelle kan fx blive gift i en kirke (dog ikke i alle kirker i Gladsaxe, og dog heller ikke i en moske). Jeg mener naturligvis, at homoseksuelle skal have lige adgang til, at blive viet som alle andre. Og jeg er naturligvis stor modstander af diskrimination imod homoseksuelle, og mobning imod LGBTer.

Men det er en helt almindelig politisk kamp som vores fælles bygninger ikke skal rodes ind i. Det lugter af populisme når lokalpolitikere vedtager, at flage med regnbueflag. Der er som om, at LBGT-politik har fået en mystisk særstatus som andre politikområder ikke nyder, også her i kommunen.

Man kan jo spørge om kamp for ordentlige forhold for seniorer skal have et flag, og om det flag skal hænge på rådhuset?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top