Racisme, hån og mobberi
Racisme-skak-1.jpg
Racisme er ikke lig med at været sat skatmat, og forbud løser ikke problemet, mener to lokale politikere med minoritetsbaggrund. Foto: Peter Kenworthy.
Mange danskere fortæller om oplevelser med racisme. To Gladsaxe-politikere med minoritetsbaggrund tror ikke på forbud men dialog

Racisme har været diskuteret meget i medier og sociale medier hen over sommeren, i kølevandet på drabet på sorte George Floyd af en hvid politimand i USA og danske demonstrationer arrangeret af bevægelsen Black Lives Matter.

En analyse lavet af Institut for Menneskerettigheder, udgivet i juli, dokumenterer at mange minoritetspersoner i Danmark har følt sig særligt udsat for chikane og had under corona-epidemien.

– Oplevelserne spænder fra grove tilråb i form af ”skrid hjem”, nedsættende ord om asiatere, anklager om at være smittespredere, at blive spytte efter og truende opførsel til, hvad minoritetspersonerne oplever som generel afstandtagen, skriver Institut for Menneskerettigheder i analysen.

I den såkaldte racismeparagraf, i straffelovens §266b, kan man læse at hvis man offentligt truer, forhåner eller nedværdiger andre ”på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”, kan man straffes med bøde eller fængsel.

Ifølge det nationale integrationsbarometer oplever omkring halvdelen af etniske minoritetspersoner diskrimination. Justitsministeriets seneste offerundersøgelse dokumenterer at over 4.000 mennesker efter egen vurdering hvert år bliver udsat for racistisk vold.

Kun en race
Gladsaxe Bladet har spurgt to lokalpolitikere med minoritetsbaggrund om deres oplevelser med, og holdninger til, racisme.
Amina Sardar er dansker med afghanske rødder. Hun er bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparti Gladsaxe, og overvejer at stille op for partiet til kommunalvalget næste år.
Hun siger at hun ikke tror på ordet racisme, da der kun findes en race, nemlig menneskeracen. Men at hun også har lagt mærke til, og har personlige erfaringer med, at det tilsyneladende er okay og acceptabelt at en muslim kalder en anden (sekulær) muslim for racist, alene fordi personen er medlem af et borgerligt parti som Dansk Folkeparti. Samt at racismekortet tit bliver brugt til at lukke munden på folk.

Hun er nemlig selv blevet kaldt for sort racist, vantro, er blevet spyttet efter, kaldt for Mossad-agent [israelsk efterretningstjeneste], og fortalt at hun burde vaske sit ansigt hvidt, fordi hun er medlem af Dansk Folkeparti, tilføjer hun.

– Men hvis vi skal tale om racisme, så er problemet med racismen at følelsen af racisme kun gælder udlændinge eller muslimer, men aldrig omvendt. Stakkels danskere bliver kaldt racister for ingenting, og jeg er vred og ked af det. Jeg føler, at disse typer udlændinge og muslimer har nul respekt for Danmark, fortæller Amina Sardar.

Hård tone online
Serdal Benli er dansker med kurdiske rødder. Han er 2. viceborgmester, sidder i Gladsaxe Byråd for SF, og er desuden næstformand for partiet.
Han siger at han ikke i tvivl om, at hvad han kalder den hårde tone i debatten om integration har gjort at der nok er flere der har følt sig ramt – også blandt dem med minoritetsbaggrund som han taler med – og som føler sig mistænkeliggjort, på grund at deres baggrund.

– Jeg har ikke selv oplevet racisme og diskrimination i mit arbejde, selvom der kan falde en kæk bemærkning nogen gange, hvor der nok ikke har været en ond hensigt – heller ikke i byrådssalen eller i udvalgene i Gladsaxe Kommune. Så jeg mærker ikke selv at racismen er øgende, fortæller Serdal Benli.

Da han var ung og gik i byen, mødte han til gengæld konstant racisme. Og på de sociale medier møder han den ofte.

– Over årene er der kommet en hård og skinger tone, især på de sociale medier og i avisernes kommentarfelter, hvor jeg har været udsat for racisme på grund af min baggrund. På nettet er racismen stærk. Her bliver jeg bedt om at ”skride hjem hvor jeg kommer fra”, eller ”lukke” fordi jeg ”ikke er dansk”. Det er blevet meget mere udbredt. Det er selvfølgeligt ubehageligt, men jeg har lært at håndtere det, tilføjer Serdal Benli.

Skal ikke tie holdninger ihjel
På den anden side er ytringsfrihed (i henhold til grundlovens §77) ikke meget værd, hvis det ikke indebærer en vis frihed til at være stødende eller krænkende. Ytringsfrihed er en grundlæggende del af moderne dansk kultur, og prisen for demokrati og ytringsfrihed er måske netop at vi risikerer at høre ting som vi ikke kan lide eller er enige i – for hvem skal ellers gøres til dommer over hvad der er eller ikke er krænkende.

Også selvom ytringsfrihed selvfølgelig ikke nødvendigvis betyder at man altid skal eller bør sige alt det man tænker. En anden del af dansk kultur er nemlig, i hvert fald i princippet, høflighed.

Serdal Benli mener at vi skal værne om ytringsfriheden, som noget unikt i vores samfund, og at forbud ikke løser problematikker som racisme.
– Vi kan ikke tie holdninger ihjel – vi skal argumentere, og det er styrken ved ytringsfriheden. Vi skal lade holdninger mødes og krydse klinger og ikke indskrænke den. Styrken ved ytringsfriheden er at vi kan sige hvad vi vil, og for mange forbud svækker demokratiet. Grænsen går hvor der er tale om deciderede trusler, men der har vi heldigvis straffeloven, tilføjer han.

Amina Sardar mener også at dialog, og ikke forbud, er vejen frem.

– Jeg vil kæmpe for at fjerne racismeparagraffen. Jeg ved, at så vil nogle sige, ’jamen Amina så vil folk jo håne løs uden grænser’. Til det kan jeg kun sige, jamen hån og mobberi forgår allerede, men det sker overfor borgerlige politikere og dets medlemmer på Facebook, tilføjer hun.

FAKTA
Racisme bliver set som alt fra en ideologi og en bevidst praksis, til alle processer der (tilsigtet eller utilsigtet) resulterer i eksklusionen af en gruppe eller som noget der kun kan begås hvide mennesker.

Den britiske sociologiprofessor, Robert Miles, definerer dog i sin bog ”Racism” racisme som en decideret ideologi, og ikke et doktrin af mere eller mindre ustrukturerede eller udokumenterede påstande eller stereotyper.

Institut for Menneskerettigheder definerer racisme som diskrimination eller fordomme baseret på race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse. ”Racisme er udtryk for en racistisk opfattelse eller doktrin … racisme er dog ikke nødvendigvis det samme som racediskrimination. Man kan i princippet være racist, uden at man handler racediskriminerende”, tilføjer man.

Racisme blev, som ideologi, til dels ”umoderne” efter 2. Verdenskrig. Men selvom apartheid-Sydafrika blev set som prototypen på en moderne, racistisk stat indtil halvfemserne, var der også segregering og racistiske antagelser i blandt andet afrikanske og asiatiske kolonier, samt til dels i de caribiske øer og USA, et stykke op i tresserne.

Europarådets kommission mod racisme og intolerances (ECRI) rapport om Danmark fra 2017 pointerer, at der er problemer med racistiske hadefulde ytringer i Danmark, ”specielt mod muslimer”. Og en rapport fra European Union Agency For Fundamental Rights om at være sort i EU beskriver, at 30 procent af rapportens danske respondenter mente at være blevet behandlet respektløst af politiet ved en standsning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top