Re-design
stol-4.jpg
Foto: Privat.
De studerende på FGU Nord istandsætter og re-designer stole til UNIGs ungdomscafé

Et af uddannelsesforløbene på FGU Nord i Gladsaxe er ReDesign. Her kombineres design, miljø og genbrug med muligheden for at tage 9. eller 10. klasses eksamen, og man arbejder med designprocesser inden for foto, grafik og tekstil med tanke på miljø og genbrug. Linien samarbejder med erhvervslivet i Gladsaxe, og modtager blandt andet tekstiler og papir til redesign af nye produkter.
– ReDesign modtager desuden opgaver udefra som nu, hvor vi er ved at istandsætte og lave re-design til stole, der skal bruges i UNiGs nye ungdomscafe. Dette forløb giver de studerende mulighed for, at arbejde med hele designprocessen, fortæller underviser Lisbet Holmsted.
– Der skal laves skitser på mønsterdesign, farveforslag, optegning og til sidst skal det hele males i hånden. Det er en spændende proces, hvor de studerende udveksler ideer til design, og erfaringer med for eksempel at overføre mønster til stolens ryg. Der arbejdes koncentreret omkring stolene, men ind i mellem afbrydes stilheden af småsnakken, og nogle gang af høj musik – for her er plads til både fordybelse og socialt samvær, tilføjer hun.
FGU Nord dækker Gladsaxe, Ballerup Herlev, Lyngby-Taarbæk og Gentofte og driver to skoler i Gladsaxe og Ballerup. Uddannelsen bygger på praksis, produktion og praktik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top