Status på cykelsti og bussluse på Krogshøjvej
Jeg kunne godt tænke mig at høre vores politikere om status på planerne om at etablere cykelsti på Krogshøjvej samt de overordnet tanker for brug af busslusen til erhvervsområdet.

Emil Kloster Andersen, Krogshøjvej 144

Jeg kunne godt tænke mig at høre vores politikere om status på planerne om at etablere cykelsti på Krogshøjvej samt de overordnet tanker for brug af busslusen til erhvervsområdet. Vi, der bor i området, oplever, at busslusen er ude af drift i minimum 50% af tiden. Enten pga. nedbrud eller planlagte trafikomlægninger. Dette medfører en kraftig stigning i bil- og lastbiltrafikken i beboelsesområdet.

Vores børn og andre bløde trafikanter er meget udsatte på vejstrækningen, og jeg ser dagligt farlige situationer, hvor bløde trafikanter skal dele vejareal med tonstunge lastbiler og busser samt biler, som i høj fart skal udenom parkerede biler eller modkørende trafik. Jeg ved, at grundejerforeningen i området ved flere frivillige trafiktællinger har påvist, at Krogshøjvej bliver brugt til gennemkørsel (over 50%), og at disse trafikmålinger ovenikøbet er foretaget, imens busslusen har været i drift.

Ovenstående er i løbet af de seneste år flere gange blevet videreformidlet til kommunen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top