15 år i Søborg
15-år-i-søborg.jpg

cof_soft

Lingxiao Chen åbnede butikken da hun havde små børn og arbejdede i restaurationsbranchen. I stedet for at servere færdigretter i en restaurant eller kantine, fik jeg ideen til at åbne en butik, hvor kunderne kunne købe kinesiske madvarer og selv tilberede dem derhjemme, sagde hun til Gladsaxe Bladet i 2015. Foto: Gitte Ganderup
Kina i Søborg har ligget på hovedgaden i 15 år og det skal fejres

Lørdag den 3. oktober er det 15 år siden at butikken med de østasiatiske varer, Kina i Søborg, åbnede.

Det skal bestemt fejres, men butikkens indehaver Lingxiao Chen ved endnu ikke helt hvordan.
– Der skal være musik fordi det er festligt og skaber god stemning. Alle mennesker kan lide musik, siger Lingxiao, da Gladsaxe Bladet taler med hende blandt de mange spiselige varer og farverige små gaver.
Det er planlagt at Gladsaxegarden kommer og spiller. Ved tidligere festlige lejligheder i butikken har der også været løvehoveddansere og smagsprøver fra butikkens udvalg, men det er endnu ikke på plads hvad der skal ske i år.
– Det er blevet begrænset hvad vi må og kan gøre. Men jeg vil så gerne finde på noget til børnene. Måske nogle slikposer, afslører Lingxiao

Coronamadlavning
Det er tydeligt for Linxiao , at familierne som handler i hendes butik, har mere tid til at lave mad og prøve nye og mere komplicerede retter.
– Mens der har været corona og familierne har været hjemme sammen, har jeg solgt mange flere varer til friske forårsruller, dumplings og bao fortæller hun og smiler:
– Så fortæller kvinderne til mig, at deres mænd og børn spiser mange flere grøntsager hvis det er i friske forårsruller.

Generelt har opbakningen til butikken været god i alle årene. Også under coronaen.
– Mine kunder støtter godt og har gjort det gennem årene. Så det håber jeg fortsætter, siger Lingxiao, som går glad på arbejde hver dag og ingen planer har om at stoppe med det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top