- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Beethoven i Bagsværd

Musikforeningen Utzon i Bagsværd Kirke holder tirsdag den 15. september klokken 19.30 sin første koncert efter nedlukningen. Pianisten Cæcilie Tagmose spiller to af Beethovens store sonater, Waldsteinsonaten og E-dur sonaten opus 109.

Hun er uddannet fra blandt andet Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og i Berlin hos Laurent Boullet. Hun har givet talrige koncerter som solist og kammermusiker i både Danmark og i udlandet, og vundet priser ved flere talentkonkurrencer, heriblandt Music Without Limits i Litauen og 1. pris ved Den Danske Steinway Festival i 2006.