Børnevenligt budgetforlig
Debat_web.png
Radikale Venstre er meget tilfredse med årets budgetaftale, der indeholder en perlerække af radikale hjertesager og med bredt flertal bag fastholder Gladsaxe som en af Danmarks mest børnevenlige kommuner.

Claus Wachmann, formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Radikale Venstre

Radikale Venstre er meget tilfredse med årets budgetaftale, der indeholder en perlerække af radikale hjertesager og med bredt flertal bag fastholder Gladsaxe som en af Danmarks mest børnevenlige kommuner. Vi indfører minimumsnormeringer allerede fra nytår 2021, lærer af corona og fastholder det høje rengøringsniveau samt fokus på udeliv for alle børn og mere åben skole, styrket faglighed i skolerne, ligesom vi fortsat investerer stort i svanemærkede kvalitetsdagtilbud. Forligskredsen er samtidig enige om at bevare Bagsværd Børnehave, et stort radikalt ønske. Der er også fokus på ældre, tryghed, støj og grøn omstilling.

Med til at finansiere dette er ”Bring Your Own Device” der betyder at vi ikke indkøber en kommunal PC til de børn der medbringer egen PC. Det var afgørende for os at dette finansieres centralt, så den enkelte skole ikke påvirkes af hvor mange børn der medbringer egen PC, og at det bliver helt frivilligt. Kan besparelsen ikke realiseres, må forligspartierne finde en løsning. Derfor er det ikke rigtigt når Lokallisten Gladsaxe hævder at en besparelse vil blive taget fra andre skoleområder. Det er samtidig respekt for miljøet – mange ubrugte PC’er er ressourcespild.

Radikale Venstre har fokus på kernevelfærd og den enkelte borger, som budgetaftalen i øvrigt sikrer bedre sagsbehandling. Men vi insisterer på en mangfoldig kommune med plads til kultur, idræt og fritidsliv, og er meget glade for puljen til kunst. Alt andet er uambitiøst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top