Datalæk igen igen
Så skete det igen. Gladsaxe Kommune havde igen et datalæk.

Så skete det igen. Gladsaxe Kommune havde igen et datalæk. På 2 år har Gladsaxe haft 4 datalæk, hvor borgernes data er blevet lækket. 4 datalæk er 4 datalæk for meget.

Denne gang var det en mor, som havde søgt aktindsigt i sit barns sag. Som ”bonus” fik moderen også oplysninger om andre børns cpr-numre.

Mange borgere, der har fået lækket data er urolige for hvad deres data kan bruge til hvis de falder i de forkerte hænder. Til alle borgers beroligelse kunne kommunaldirektøren på TV Lorry forsikre borgerne i Gladsaxe om, at Gladsaxe bruger mange millioner kr. på datasikkerhed men, at det kan ske igen. Og så er vi jo lige langt.

Næste gang der er et datalæk hos kommunen kan borgerne se frem til nok en undskyldning og en forsikring om at det vil ske igen. Det er bare ikke godt nok.

Nogen må tage ansvar for de mange datalæk. I denne tid har Borgmester Trine Græse travlt med, at præsentere sit budgetudspil. I en flot budgetavis med borgmester på forsiden fremhæver Trine Græse hele tiden, at det er hendes budgetudspil.

Men hvis Trine Græse har ansvar for budgetforslaget, hvorfor har Trine Græse så ikke ansvaret for de 4 datalæk. Og hvem har ansvaret, hvis det ikke er Trine Græse? Det skylder Trine Græse borgerne i Gladsaxe et klart svar på. For nogen må have ansvaret!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top