Flere børn med psykiske lidelser
Antallet af børn og unge der har psykiske lidelser stiger voldsomt. Gladsaxe er dog en af de kommuner med forholdsmæssigt færrest

Over de seneste 10 år har flere og flere børn og unge i alderen 0-17 år været en tur forbi sygehuset som følge af psykisk sygdom, fortæller Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed i en ny analyse. Omkring 57.100 børn og unge havde en psykiatrisk diagnose pr. 1. januar 2019.

Der tegner sig desuden store geografiske forskelle i forekomsten af børn og unge med psykiatriske diagnoser. Eksempelvis har en ud af 13 børn og unge i Sorø Kommune statistisk set en psykiatrisk diagnose, mens der i Morsø Kommune kun er en ud af 30 børn og unge der har en diagnose.

Gladsaxe Kommune er en af de syv kommuner med færrest børn og unge med psykiatriske diagnoser på landsplan per tusinde indbyggere, sammen med blandt andre Frederiksberg, Gentofte, Morsø og København.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top