Fod på behandlingen
Fodterapi-35-20.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kunderne har værdsat den gode stemning i Klinik for Fodterapi i ti år, fortæller Pia Larsen og Karen Bagger. Foto: Kaj Bonne.
Karen og Pia fejrede ti års jubilæum for Klinik for Fodterapi den 1. september

Man kan få ordnet alt fra nedgroede negle til hammertæer og knyster i Karen Bagger og Pia Larsens Klinik for Fodterapi på Buddingevej 87B, lige på grænsen mellem Gladsaxe og Lyngby. Eller få vejledning med et smil og en fodbehandling. Og det har man nu kunnet få i 10 år.

– Det tog os nogen år før vi blev etableret, men vi har mange faste kunder nu. De fleste kommer første gang på grund af en eller anden smerte, og så opdager de at det virkelig gør en forskel, og så kommer de igen, fortæller Karen Bagger.

– Vi har haft en meget let stemning igennem alle årene, og vi kan godt lide at være sammen, grine og have det rart og hyggeligt, og det tror jeg godt folk kan mærke, tilføjer hun.
Pia Larsen fortæller at de satser på at det bliver ved med at være lige så sjovt i de kommende år.

– Vi kan desværre ikke holde nogen jubilæumsfest eller reception på grund af corona – også fordi vi tager situationen meget alvorligt. For man skal kunne føle sig sikker når man kommer hos os, ligegyldig hvor sårbar man er. Men vi holder fri den 1. september, hvor vi har inviteret vores mænd ud og spise. Og det må så være den reception, tilføjer hun med et glimt i øjet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top