Garden fyldte rundt
Pigegarden-08-36-20.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Landsgarderforeningen havde rosende ord, en check og en fortjenestmedalje med til Gladsaxe Gardens formand, Helle Glottrup. Foto: Kaj Bonne.
Gladsaxe Garden fejrede en forsinket 50 års fødselsdag søndag

Gladsaxe Garden skulle egentlig have holdt fødselsdagsfesten i maj, men coronaen kom i vejen. Mange havde trodset det svingende vejr for endelig at være med til at fejre Gladsaxe Gardens 50 års fødselsdag på Transformervej, hvor gavebordet endte med at være godt fyldt op.

Blandt andet overrakte gardens næstformand, Louise Weinreich, blomster og gave til formand Helle Glottrup, i anledning af formandens 40 års jubilæum. Landsgarderforeningens formand havde fortjenstmedaljen i bronze og en check på 5.000 kroner med til Helle. Og Gladsaxes borgmester, Trine Græse (A) havde et gavekort på 2.500 kroner med fra byrådet.
– I er et af vores musikalske fyrtårne, som vi er rigtig stolte af, sagde borgmesteren.

Det er gået op og ned med gardens medlemstal, men over de seneste par år har man fået vendt skuden og medlemstallet er på vej op, fortalte Helle Glottrup.

– Vi har de skønneste unger her i Gladsaxe Garden. Og vi ser frem til de næste 50 år for fuld musik, tilføjede hun, inden garden fandt instrumenterne frem og kom marcherende til tonerne af Congratulations, Grenadine og andre klassikere.

Fast inventar
Gladsaxe Pigegarde blev stiftet af Any og Jørn Mygdal 30. maj 1970. Garden skiftede i 2017 navn til Gladsaxe Garden og begyndte at optage drenge.
Som Gladsaxe-borger har man i mange år kunne se Gladsaxe Garden marchere ned af hovedgaden og spille til alt fra sommer- og byfester, julearrangementer, jubilæer og konfirmationer til butiksåbninger og indvielsen af Kong Hans Have.

Garden har også haft flere tv-optrædener, og blandt meget andet spillet til julefest med Johnny Reimer, med Hr. Skæg, samt til Danish Music Awards.

Gladsaxe Garden spillede Congratulations i anledning af gardens 50 års fødselsdag.  Foto: Kaj Bonne.

Gladsaxe Garden spillede Congratulations i anledning af gardens 50 års fødselsdag.
Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top