Ingen politik mod saftevand i Gladsaxe
Ifølge Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen har ældre mennesker forhøjet risiko for nedsat muskelmasse og muskelstyrke. Det betyder, at hver femte borger, der modtager hjemmehjælp eller bor i plejebolig, vejer mindre end det anbefalede.

Herle Klifoth, afdelingschef for Sundhed og Rehabilitering

Ifølge Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen har ældre mennesker forhøjet risiko for nedsat muskelmasse og muskelstyrke. Det betyder, at hver femte borger, der modtager hjemmehjælp eller bor i plejebolig, vejer mindre end det anbefalede.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ældre skal huske at drikke godt med væske og at saftevandet skiftes ud med for eksempel kakaomælk, sødmælk, appelsinjuice, koldskål, drikkeyoghurt mv. Disse drikkevarer indeholder alle både proteiner og kalorier og bidrager dermed til, at de ældre ikke taber sig og dermed risikerer at miste livskvalitet og evnen til at opretholde daglige aktiviteter.

Samtidig påpeger omsorgstandplejere, at netop sukkerholdige drikke som saftevand er medvirkende årsag til, at de ældre udvikler tandsygdomme, fordi saftevand giver syreskader og medfører belægninger, som er svære at fjerne og kan give huller i tænderne, når mundhygiejnen i sig selv er vanskelig.

Det kan betyde knækkede tænder, gener og smerter, der forringer de ældres livskvalitet og lyst til at spise yderligere. Gladsaxe Kommune har ikke nogen politik om, at de ældre ikke må få saftevand, sådan som Lise Tønner og Lene Svendborg fra Lokallisten Gladsaxe skrev i sidste uge.

Og selvfølgelig må de ældre få saftevand, hvis det styrker væskeindtagelsen under fx en hedebølge. Men af faglige grunde og ernæringshensyn serveres der ikke per automatik saftevand til de ældre i vores plejeboliger, medmindre det er det eneste de kan og vil drikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top