Kaos, druk og klassiker
DavidCopperfield.jpg
Dev Patel i titelrollen i ”The Personal History of David Copperfield”. Foto: Scanbox.
Medmenneskelighed og kulturkløfter i Bibliografen

I 2012 indfanger den 26-årige syrer, Waad al-Kateab, med sit kamera sine medstuderendes demonstrationer. Optimismen er enorm, før regimet griber til brutale midler. Men en dag, midt i al kaos, frier kæresten Hamza til Waad, og snart er hun gravid. Sama bliver født 1. januar 2016 som et lille glimt af håb. Hospitalet bliver bombet, men fortsætter med at tage imod sårede mænd, kvinder og børn. Små lommer af lykke med deres datter, giver dem styrke til at fortsætte. ”Til Sama” er formet som et langt kærlighedsbrev til den lille Sama, der i sit første leveår oplever mere, end de fleste gør på en livstid.

I det mere muntre hjørne er ”The Personal History of David Copperfield” en uimodståelig morsom film, der udspiller sig i det victorianske London. Dev Patel oplever i rollen som David Copperfield alt fra fattigdom til rigdom og ondskab til kærlighed. På sin rejse møder han en lang række farverige karakterer spillet af en stjerneparade af britiske skuespillere, her i blandt Tilda Swinton og Hugh Laurie. De største klassikere tåler sagtens modernitet og gentænkning, og Dickens’ ”David Copperfield” er ingen undtagelse.

Ovenstående film har premiere i Bibliografen torsdag 10. september.

Thomas Vinterbergs ”Druk” har forpremiere i Bibliografen onsdag 16. september. Filmen følger fire gymnasielærere, der tester teorien om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Både undervisning og resultater går over al forventning. Men som eksperimentet skrider frem, er det tydeligt, at det heftige alkoholindtag har meget forskellig effekt på deltagerne. ”Druk” er et morsomt, rørende og tankevækkende drama om alkohol, venskab og familie med Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe i hovedrollerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top