Mere Beethoven
Søborgmagle Kirke inviterer lørdag til den anden af fire koncerter i anledning af Beethovens 250 år

Lørdag klokken 15 spiller Per Lauge Fischer Beethovens tre første klaversonater, opus 2. De tre sonater spænder fra mørk f-mol i den første sonate – over lys og energisk A-dur, drilsk og kåd som en forårsdag i den anden sonate – og slutter med en yderst virtuos tredje sonate i strålende C-dur, hvis andensats er et af de første vidnesbyrd om de dybder komponisten rummede; den åbner sig uendeligt for sjælen, inden de to sidste satser får frit løb.
Der er gratis adgang til koncerten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top