Mere letbanearbejde på Ring 3
Letbanearbejde-på-ring-3-2-SMALL.jpg
Ring 3 er allerede lidt af en slalombane. Foto: Peter Kenworthy
Færre vognspor og vejindsnævringer frem til juni 2021

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab HOFOR skal sikre et stort vandrør på tværs af Ring 3 som forberedelse til byggeriet af Hovedstadens Letbane. Det giver periodevis færre vognspor og vejindsnævringer frem til juni 2021, fortæller Gladsaxe Kommune.

– Arbejdet begynder onsdag 9. september 2020 og HOFOR forventer at være færdige omkring juni 2021. Det kommer til at bestå af i alt fem etaper undervejs. HOFOR starter med at grave på tværs af Gladsaxe Ringvej i højre side i retning mod Buddinge Rundkørsel, lige ved siden af Haveforeningen Voldly, og ud til midterrabatten. Herefter arbejder HOFOR på venstre side af vejen og ud mod midterrabatten og tilbage igen til højre side, tilføjer Gladsaxe Kommune.

For gående og cyklister betyder arbejderne, at trampestierne, hvor der er arbejdsområde, vil blive lukket, ligesom der vil være enkelte omkørsler. Cyklister, der normalvis drejer ind ad Sydmarken, henvises til at benytte cykelstien langs Hillerødmotorvejen til Gladsaxe Møllevej.

Som udgangspunkt vil arbejdet foregå på hverdage klokken 7-18.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top