Nye corona-restriktioner
Coronavirus-COLOURBOX44519576.jpg
Foto: Colourbox.
Den mest bekymrende situation siden foråret, mener sundhedsministeren

Det går det forkerte vej med corona-smitten, og dette kræver at vi alle sammen udviser samfundssind, fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke på et pressemøde mandag. 230 personer er blevet registreret smittet fra søndag til mandag, tilføjede han.

Der indføres derfor nye restriktioner for Odense og adskillige kommuner i Storkøbenhavn, herunder Gladsaxe. Forsamlingsforbuddet sænkes fra 100 til 50, restauranter, barer, caféer og lignende må fra onsdag ikke holde åbent til længere end midnat, og man anbefales at droppe alle sociale arrangementer i skoler og på uddannelser.

Desuden opfordres man til at flest mulige aktiviteter foregår udendørs, at man undgår at bruge offentlig transport hvis andre transportmidler er mulige, og at indkøb kun bør foretages af ét familiemedlem ad gangen. Sundhedsstyrelsen vil udarbejde skærpede anbefalinger til antal deltagere, afstand og indretning ved private sammenkomster.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top