Oplyst hovedkvarter
Novo Nordisk hovedkvarteret i Bagsværd bliver oplyst i orange for at markere patientsikkerhedsdag

Torsdag 17. september markerer verdenssundhedsorganisationen WHO ”World Patient Safety Day”, i slipstrømmen på de store udfordringer som corona er med til at give sundhedspersonale over hele verden.

Og hvis du undrer dig over at himlen over Bagsværd her er lidt mere orange end den plejer, er det fordi at hovedkvarteret hos Novo Nordisk i forbindelse med patientsikkerhedsdagen fra onsdag klokken 19 til torsdag samme tid bliver oplyst i orange.

WHO opfordrer nemlig alle indenfor sundhedsområdet til at markere World Patient Safety Day, blandt andet ved at oplyse bygninger eller monumenter i orange, der er signaturfarve for dagen. World Patient Safety Day blev første gang markeret sidste år, og handler om at sætte fokus på sikker behandling af patienter og sikkert arbejdsmiljø til sundhedspersonale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top