På vej mod en ny normal?
Digital-arbejde-COLOURBOX44485413.jpg

Happy relaxed young caucasian man working from home wearing protective mask using laptop. Cozy Home office, workplace on sofa during coronavirus pandemic, covid 19 quarantine. Remote work, freelancer.

Flere digitale møder, mere hjemmearbejde og medarbejdere og børn der i højere grad bliver hjemme, hvis de er småsløje, kan blive del af en ny kommunal normal. Foto: Colourbox.
Nye corona-erfaringer kan blandt andet skabe mere fleksible rammer og bedre rengøring i det kommunale

Begrebet ”normal” kan opfattes på et utal af måder.

”Normal” kan blandt andet ses som kontekstuel og foranderlig. Som de ting som vi som mennesker eller som samfund har til fælles i nutiden eller til alle tider. Som vores nuværende samfundsform, som er (slut-) resultatet af den menneskelige udvikling. Eller som noget der indskrænker vores individualitet og begrænser og forstyrrer vores moralske kompas.

Mange taler for tiden om at vi enten skal tilbage til normaliteten inden corona, eller at vi har brug for en ”ny normal”, på grund af corona-krisen (og klimakrisen), fordi den nuværende ”normal” ikke er bæredygtig.

Om digitale hjemmearbejdspladser, for de der har mulighed for disse. Om håndtryk, bedre rengøring og personlig hygiejne. Om ikke at gå på arbejde, hvis man er syg.
I denne sammenhæng har kommunerne en vigtig rolle at spille – både som arbejdsplads, men også fordi det er her de fleste af børnene går i børnehave og skole, og hvor mange af vores ældre passes.

Mere fleksible rammer
I sin grundlovstale fortalte Gladsaxes borgmester, Trine Græse (A), at hun mente at det er under kriser som den nuværende, at vores velfærdssamfund skal stå sin prøve, samt at corona-krisen vil forandre vores måde at se tingene på og få os til at finde en ny normal.

I sit forslag til budget 2021-2024 skriver hun at kommunen har fået nye erfaringer om hvordan man kan udføre opgaverne på tværs og med øget brug af digitale mødeformer, og at man vil se på mere fleksible rammer for den daglige opgaveløsning og eventuelt en ny tilgang i forbindelse med sygdom og graviditet.

– Der er ingen tvivl om at vi er blevet bedre til de digitale møder, og der hvor det giver mening skal vi blive ved med det. Med hensyn til hjemmearbejde giver det med nogen funktioner god mening at sidde hjemme og arbejde, men det vil være individuelt i forhold til hvilken funktion man har, fortæller Trine Græse.

– Jeg synes desuden at vi skal holde fast i den tilgang vi har i øjeblikket, at hvis man er småsløj skal man blive hjemme. Jeg tror at det samlet set vil give mindre sygdom, også hos kollegaerne, hvilket er det vi opdager nu – både i daginstitutionerne og hos medarbejderne på alle vores arbejdspladser, tilføjer hun.

Sådanne tiltag får betydning for indretningen af de kommunale arbejdspladser, og hvordan Gladsaxe i en ”ny normal” skal være i fremtiden, skal drøftes i hovedudvalget (det øverste udvalg i kommunen på arbejdsmiljøområdet, med repræsentanter fra ledelses- og medarbejdersiden), siger Trine Græse.

Mere rengøring og mindre trafik
Gruppeformand for Venstre i Gladsaxe Byråd, Astrid Søborg, mener at man kan dele problemstillingen op i en ny normal for kommunen og en ny normal for borgene.
– Jeg synes, at vi skal holde fast i højere rengøringsstandarder på vores institutioner, mere tid udenfor i det fri for børn i skoler og dagtilbud. Hvis medarbejdere kan arbejde hjemme, synes jeg også at det er fint. Og vi skal være opmærksom på de ældre, og deres udfordringer, hvis smitterisikoen fortsætter, siger Astrid Søborg.

– Samtidig håber jeg, at vi får mindre trafik igennem kommunen og indpendling til erhvervsområder, hvis flere arbejder hjemme, og det bider sig fast som en tendens. Nethandel kan tage til, hvilket kan udfordre butikslivet yderligere, men kan også have den fordel, at vi transporterer os mindre rundt, støjer og fylder på vejene og generer hinanden mindre med det, tilføjer hun.

Og så er det jo selvfølgeligt ikke kun op til politikere, byråd og Folketinget at skabe forandring. I sidste ende afhænger en eventuel nye normal, som så meget andet, også af om vi som grupper og enkeltindivider er villige til at se på vores nuværende vaner og behov, og om vi derefter vil og formår at ændre vores adfærdsmønstre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top