Pas nu på
Coronavirus-COLOURBOX44519576-1.jpg
Foto: Colourbox.
Antallet af corona-tilfælde stiger kraftigt

Antallet af bekræftede tilfælde af coronasmitte stiger kraftigt, og antallet af indlagte stiger også. Vi skal tilbage til april for at have været på et lignende niveau, og stigningen er mest udtalt i aldersgruppe 20-29 årige, siger Statens Serum Institut.

– Min opfordring til de unge er at prøve at begrænse jeres sociale netværk, så I ikke ser for mange forskellige personer. Hold jer til jeres hold eller klasse, og kun enkelte venner derudover samt jeres nærmeste familie, råder overlæge og afdelingschef på Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause.

Også i Gladsaxe har smittetallet være stigende i september. Der var 42 nye registrerede smittede mellem 4. og 11. september, og alene fra den 7. til den 8. var 10 nye bekræftet smittede. Gladsaxe er på top-ti listen over kommuner med flest smittede per 100.000, med over 60.

Styrelsen for Patientsikkerhed har bedt Gladsaxe Kommune om at lukke for indendørs besøg i plejeboliger i kommunen. Og I et brev til Gladsaxes forældre, skriver borgmester Trine Græse (A) at stigningen i smittetrykket var bekymrende, og at hun havde brug for deres hjælp til at få børnene og de unge til at overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Sundhedsstyrelsen anbefaler blandt andet at man begrænsede antallet af deltagere til private fester, samt at gæsterne har mulighed for at holde en meters afstand.

– Både danske og internationale erfaringer viser, at fester og private arrangementer har været knudepunktet for smittespredning, pointerede Sundhedsstyrelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top