- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Social dumping i Søborg

Politiet anholdt tidligere på ugen to østeuropæiske mænd for at arbejde uden gyldig arbejdstilladelse i Danmark. Anholdelsen skete i forbindelse med en aktion mod social dumping i Søborg, i et samarbejde mellem politiet, Arbejdstilsynet og Center mod Menneskehandel.

De to mænd blev fængslet i tre uger, og Udlændingestyrelsen har givet dem en administrativ udvisning af Danmark med indrejseforbud i to år, fortæller Københavns Vestegns Politi til Gladsaxe Bladet.

Social dumping er når udenlandsk arbejdskraft der arbejder i Danmark har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige danske niveau.