Større handlerum
Synlig-læring.jpg
Synlig Læring er en central del af børnenes skoledag i alle Gladsaxe Kommunes skoler, står der i skolestartspjece. Foto: Peter Kenworthy.
Evaluering af arbejdet med læringskonceptet Synlig Læring peger frem mod større handlerum og forankret viden

I årets skolestartspjece fra Gladsaxe Kommune kan man blandt andet læse, at Synlig Læring er en central del af børnenes skoledag i alle Gladsaxe Kommunes skoler.

– Kort fortalt er Synlig Læring en tilgang til undervisning og læring, hvor børnene hele tiden ved, hvad de skal lære og hvilke skridt, de skal tage, for at nå deres mål, tilføjes det i pjecen.
I en status på arbejdet med Synlig Læring i Gladsaxe, lavet af Børne- og Kulturforvaltningen i Gladsaxe Kommune, kan man blandt andet læse at målsætningerne og principperne bag Synlig Læring går igen i de mange forskellige aktiviteter og projekter, der er igangsat på skoleområdet i Gladsaxe Kommune de seneste mange år.

Skolerne har mellem 2015 og 2017 har haft fokus på kompetenceudvikling, mens fokus i fase 2 fra 2017 og 2021 blandt andet er ”at udbrede og forankre den viden, der blev opbygget i fase 1, og kapacitetsopbygge til en egentlig synligt lærende praksis på skolerne på en sådan måde, at der sikres varige forandringer i praksis”, tilføjer Børne- og Kulturforvaltningen i statussen.

– I fase 2 har den enkelte skole et større handlerum, og definerer løbende sit fokus inden for de fire praksismål og for udbredelsen og forankringen igennem lokal kapacitetsopbygning og andre organisatoriske og ledelsesmæssige tiltag. Skolerne arbejder fortsat med at opkvalificere både de lokale frontløbere/vejledere og medarbejdere generelt, og de arbejder med mange forskellige af delelementerne af Synlig Læring, kan man desuden læse i statussen.

Formanden for Gladsaxe Lærerforening, Thomas Agerskov, fortæller at han er godt tilfreds med det større handlerum.
– Vi er tilfredse med, at Synlig Læring har bevæget sig fra en stram central styring, hvor det konceptuelle var i centrum, til en mere lokalt orienteret udviklingsproces, hvor de enkelte skolers behov og egenart også får sin ret, mener Thomas Agerskov.

– Det er helt essentielt i folkeskolen, at vi altid bruger den tilgang, der er bedst for elevernes udbytte af undervisningen. Synlig Læring er en af de mange muligheder, der er. Den og andre tiltag arbejder vi videre med i fællesskab, tilføjer han.

Godt og skidt
Gladsaxe samarbejder i et såkaldt 3K-samarbejde omkring Synlig Læring med nabokommunerne Rudersdal og Gentofte. Der var oprindeligt tale om et 4K-samarbejde, men Lyngby-Taarbæk Kommune trak sig i 2016.
I denne forbindelse omtalte Lyngby-Taarbæks viceborgmester, Simon Pihl Sørensen (A), dele af konceptet som udansk, sekterisk og ren tv-shop på et byrådsmøde, selvom han også mente, at ”der er elementer af det man kan bruge”.

I en evaluering af første fase af Synlig Læring, lavet af Danmarks Evalueringsinstitut EVA i 2017, var der også nogen kritik af konceptet, selvom man fremhævede at der var sket en positiv udvikling i undervisningen.

I evalueringen kunne man blandt andet læse, at lærere og pædagoger har oplevet udfordringer med at tilpasse projektet til den lokale skolekontekst. Blandt andet fordi de oplever at synlig læring er ”ufleksibelt”, og at metoden ”har et snævert syn på læring”.

– Evalueringen viser, at det har været en udfordring for skolerne at omsætte projektet til konkrete praksisændringer på skolerne. Det betyder, at skolerne er begyndt på en ændring af deres praksis, som endnu er i proces, konkluderede EVA i rapporten.

Målet med Synlig Læring er at alle elever skal lære at lære mere, med fokus på at eleverne skal kende deres læringsmål, samt at Synlig Læring vil kunne bidrage til at motivere og fokusere elevernes arbejde. Synlig Læring er baseret på principperne i professor John Hatties evidensbaserede tilgang til læring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top