Syg af samtaler
Sygemeldte bliver mere syge af at være tilknyttet jobcenteret

Sygemeldte, som er tilknyttet et jobcenter oplever alvorlige, psykiske belastninger i forbindelse med deres tilknytning til jobcentret. Syv ud af ti svarer i en undersøgelse, udarbejdet af Psykiatrifonden og Sind, at kontakten med jobcentret belaster deres livskvalitet, mens en fjerdedel svarer, at kontakten med jobcentret ligefrem giver dem tanker om, at livet ikke er værd at leve.

Samtidig oplever knap halvdelen at jobcenteret ser bor fra udtalelser fra læge, psykolog eller psykiater, tre ud af fire fortæller at de har psykisk eller fysisk ubehag inden møder eller samtaler i jobcenteret, og størstedelen af respondenterne oplever sig pressede eller stressede af jobcenterkontakten og uforudsigelige forløb.

– Der tegner sig et billede af, at jobcenterkontakten for en stor del af de sygemeldte udgør en markant psykisk belastning, konkluderer man i rapporten.

Undersøgelsen er lavet med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse med syge mennesker tilknyttet et jobcenter over hele landet. Ifølge Psykiatrifonden er der tale om et landsdækkende problem uden de store forskelle mellem regionerne.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top