Tilbagetrækning kan få effekt i Gladsaxe
Mange nedslidte kan blive hjulpet af S-pensionsudspil. Erhvervslivet, lederne og bankerne er bekymrede for udspillets effekt

– En ny ret til tidlig pension vil i 2022 give 38.000 mennesker med et langt og ofte hårdt fysisk arbejdsliv ret til at trække sig op til tre år tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, skrev Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse for et par uger siden.

Og Socialdemokratiets udspil om tidlig tilbagetrækning vil have en markant effekt i Gladsaxe, hvis udspillet får flertal, mener folketingsmedlem og Gladsaxe-borger Jeppe Bruus (A).
Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser nemlig at 394 personer fra Gladsaxe Kommune vil kunne gå tidligere på pension i 2022, der vil være ordningens første år, tilføjer han.

– Der er tale om mennesker, der i årtier har haft et fysisk hårdt arbejde, men hvis krop er mærket. Derfor mener jeg også, at det ganske enkelt er det mest retfærdige, hvis de får en ret til at gå tidligere, hvis deres krop ikke kan mere, siger Jeppe Bruus. Erhvervslivet, bankerne og lederne er skeptiske over udspillet. Dansk Erhverv er bekymret for udsigten til at virksomhederne mister adgang til rutineret arbejdskraft. Ledernes Hovedorganisation er modstander af at give særlige pensionsrettigheder til enkelte grupper. Finans Danmark siger at udspillet vil svække samfundsøkonomien, fordi regeringen vil lade finanssektoren betale for reformen. Og den liberale tænketank CEPOS mener at forslaget vil udhule danskernes pensionsafkast.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top